UPC-sager
Den Fælles Patentdomstol (UPC)
Budde Schou – Din ekspert i UPC-sager
Den europæiske fælles patentdomstol (UPC) blev etableret den 1. juni 2023 og markerer et stort fremskridt inden for patentbeskyttelse i Europa. Hos Budde Schou har vi fulgt denne udvikling tæt for at kunne være jeres foretrukne partner, når det kommer til at navigere i det nye system. Vi kombinerer mere end 100 års erfaring med patentbeskyttelse og dyb indsigt i UPC for at hjælpe jer med at sikre jeres patentrettigheder.
Et enklere og mere effektivt patentsystem
Det tidligere europæiske patentsystem kunne være yderst komplekst, tidskrævende og kostbart, da det krævede valideringer og retsager i hvert enkelt land. UPC har ændret dette fundamentalt. Nu kan sager om patentkrænkelse og gyldighed afgøres samlet for 18 deltagende EU-lande gennem én domstol. Dette sikrer ensartet beskyttelse i alle medlemslande, hvilket gør processen mere enkel og omkostningseffektiv.
Budde Schou gør UPC enkelt for dig
Vi ved, at det kan være overvældende at forstå og bruge et nyt patentsystem. Derfor er vi hos Budde Schou klar til at guide jer gennem hele processen. Fra udarbejdelse af strategier til håndtering af sager om patentkrænkelse eller gyldighed i UPC-regi – vi har ekspertisenn indsigten og erfaringen til at sikre det bedste resultat for jer.
Buddeschou
Hvorfor vælge Budde Schou til jeres UPC-sager?
Indsigt og erfaring:
Vi har deltaget i de første UPC-sager og opbygget essentiel viden, ligesom vi har en unik indsigt i domstolens arbejde.
Specialiseret team:
Vores eksperter kombinerer teknisk og juridisk kompetence for at sikre jeres succes.
Personlig rådgivning:
Vi skræddersyr vores tilgang til jeres behov og mål.
Vores erfarne team
Hos Budde Schou har vi et dedikeret team af specialister, der allerede har hjulpet danske virksomheder UPC-sager, ligesom vores rådgivere har en unik indsigt i domstolens arbejde. Vi har ligeledes hjulpet vores kunder med at navigere i det nye system lige fra starten og på den måde opnået afgørende erfaring, som I kan drage fordel af.
Vær med til at forme fremtidens patentregler
De første UPC-sager vil skabe præcedens og forme, hvordan de nye regler bliver tolket og anvendt fremover. Vi har fra begyndelsen været aktive deltagere i nogle af de første UPC-sager, der har betydning for fremtidens patentlandskab. Det betyder, at vores kunder ikke blot får rådgivning – de får en strategisk og erfaren partner, der er og har været med til at forme systemet.
Medlemslande i UPC
De nuværende medlemslande i UPC inkluderer: Danmark, Belgien, Bulgarien, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Holland, Portugal, Rumænien, Slovenien, Sverige og Østrig.
Hos Budde Schou er vi klar til at hjælpe jer med at udnytte mulighederne i det nye UPC-system. Kontakt os i dag, og lad os sammen sikre jeres innovationer og styrke jeres konkurrenceevne i Europa.