Karriere

Ledige stillinger

Vi har 2 job til dig lige nu

 

Hvis du ønsker at sende en uopfordret ansøgning, er du velkommen til at sende din ansøgning og CV til job@buddeschou.dk.

Varemærkerådgiver

Er du vores nye, dygtige varemærkerådgiver?

Er du skarp og erfaren varemærkerådgiver, så har du nu chancen for at blive en del af vores dygtige team hos Budde Schou.

Vi er et af de førende IP-bureauer i Skandinavien og som varemærkerådgiver hos os, får du en helt central rolle i et lille, men engageret, team, hvor du er med til at drive og udvikle vores varemærkeafdeling. Du vil blive en del af et fagligt stærkt og socialt fællesskab, hvor vi bl.a. har fokus på et godt samarbejde mellem vores forskellige afdelinger. Vi afholder således løbende både faglige seminarer og sociale arrangementer, herunder deltager vi f.eks. gerne i den årlige DHL-stafet.

Vi tilbyder gode ansættelsesforhold og frokostordning, og du vil få tildelt eget kontor med plads til fordybelse i vores lokaler i hjertet af København.

For nærmere info om stillingen er du velkommen til at kontakte vores varemærkechef Bjarke Pii Korremann direkte på tlf. 22 62 09 19. For at søge stillingen er du også velkommen til at ringe til Bjarke eller sende din ansøgning direkte til os på job@buddeschou.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

__________________________________________________________________________

Budde Schou A/S er med rødder, der går mere end 100 år tilbage, et af Danmarks ældste og mest respekterede patentbureauer. Med omkring 30 medarbejdere er det samtidig et af landets største bureauer med omfattende ekspertise inden for alle områder af den industrielle eneretsbeskyttelse. BUDDE SCHOU yder rådgivning inden for patenter, varemærker, designs og hele IP-området til danske og udenlandske virksomheder.

 

Patentrådgiver

Er du nysgerrig på nye opfindelser? Synes du det spændende at skulle forstå, hvordan de fungerer? Så kan en karriere som patentrådgiver meget vel være noget for dig!

Hver dag hjælper vi danske og udenlandske virksomheder med at beskytte deres innovative ideer ved at udforme og forsvare IP-rettigheder af højeste kvalitet. Hvis du – ligesom os – finder det spændende at skulle forstå, hvordan teknologier fungerer, og har en kandidatgrad i et område indenfor bioteknologi, procesteknologi, kemi, biokemi, eller farmaci – så har vi jobbet til dig!

En central rolle med udvikling og ansvar
Hos os vil vi forme dig til at blive en af landets bedste patentrådgivere. Du vil komme til at lære, hvordan man etablerer og forsvarer patentrettigheder og hvordan disse rettigheder kan benyttes som et strategisk vigtigt værktøj til at støtte og forbedre vores kunders markedsposition.

Som trainee hos Budde Schou bliver du en del af et dynamisk, erfarent og fagligt stærkt team af patentrådgivere, som altid har vores kunders innovation og rettigheder som omdrejningspunkt for vores arbejde. Du vil komme under vingerne hos vores dygtige senior patentrådgivere, som både vil opmuntre og udfordre dig.

”Forskning var spændende, men jeg savnede bredden, når jeg nørdede den samme ting hele tiden. Det var først da jeg begyndte i patentbranchen, at jeg faktisk følte mig som en ingeniør.” – Louise, 32 år, patentrådgiver, tidl. forsker i Integrerede fotoniske kredsløb og kvanteoptik.

Du får rig mulighed for at kombinere dine videnskabelige kompetencer med et forretningsmæssigt perspektiv. Du skal forstå vores kunders komplekse teknologier, og hvilken forretningsmæssig relevans de har, så du kan rådgive om, hvordan de mest effektivt kan beskytte det, der er essentielt/kernen i deres teknologier. Du vil få kompetencerne til at kunne videreformidle teknologiske koncepter forståeligt og præcist for at sikre den nødvendige immaterialretlige beskyttelse. På den måde vil du forene din tekniske viden med jura og forretning for at sikre IP-rettigheder af højeste kvalitet.

Som trainee vil du på din vej til patentrådgiver lære at:

  • Udarbejde og behandle patentansøgninger
  • Analysere patenterbarheden af vores kunders ideer
  • Vurdere krænkelser og gyldighed af patenter
  • Yde generel strategisk rådgivning om immaterielle rettigheder samt yde bistand ved licensaftaler, due diligence, retssager, etc.

Dine kompetencer. Vores hold. Stærke IP-rettigheder

Dine kompetencer er nøglen til vores succes. På tværs af organisationen og diverse fagområder deler vi viden og opbygger stærke relationer til kolleger og kunder i ind- og udland.

Som person er du grundig og detaljeorienteret og går op i at levere høj kvalitet, og du motiveres af – og har lysten til – at sætte dig ind i ting, du ikke allerede ved alt om.

Derudover har du:

  • Uddannet dig inden for en eller flere af emnerne: bioteknologi, procesteknologi, kemi, biokemi, eller farmaci.
  • En evne til at forstå kompleks teknologi og videreformidle den komplekse viden.
  • Interesse for kommercielle aktiviteter forbundet med udnyttelsen af patentrettigheder.
  • Lyst til at indgå i faglig dialog med kunder og kolleger.
  • Solide dansk- og engelskkundskaber og en god evne til at kommunikere både på skrift og i tale.

Vi tilbyder:
Et spændende job med mange faglige udfordringer i et af Danmarks ledende patentbureauer. En professionel og fleksibel arbejdsplads med en uformel omgangstone. Gode ansættelsesforhold, herunder bl.a. pensionsordning, sundhedsforsikring og frokostordning. Lønnen svarer til dine kvalifikationer.

Har du spørgsmål eller er du nysgerrig på at høre mere om patentbranchen?
Så tøv endelig ikke med at række ud til Henriette Damsgaard på telefon: 70250900

__________________________________________________________________________

Budde Schou A/S er med rødder, der går mere end 100 år tilbage, et af Danmarks ældste og mest respekterede patentbureauer. Med omkring 30 medarbejdere er det samtidig et af landets største bureauer med omfattende ekspertise inden for alle områder af den industrielle eneretsbeskyttelse. BUDDE SCHOU yder rådgivning inden for patenter, varemærker, designs og hele IP-området til danske og udenlandske virksomheder.