Enhedspatentet og Enhedspatentdomstolen
Efter mange års tilløb er det såkaldte Enhedspatent (UP) og den tilhørende Enhedspatentdomstol (UPC) ved at blive en realitet.
Danmark ratificerede aftalerne tilbage i 2014, og med Østrigs ratificering i januar 2022 er de sidste praktiske forberedelser af domstolens ikrafttrædelse blevet igangsat. Der er stadig nogle praktiske forhold, der skal på plads, men det forventes i øjeblikket, at enhedspatentet og enhedspatentdomstolen vil træde i kraft i begyndelsen af 2023.
Enhedspatentet (UP)
Med enhedspatentet (UP) bliver det muligt at opnå ét enkelt patent, der dækker næsten alle EU-lande.
I det nuværende (europæiske) patentsystem bliver et europæisk patent godkendt centralt, men skal derefter ”valideres” i de enkelte lande, hvor der ønskes en patentbeskyttelse, hvorefter det i praksis bliver til ”nationale” patenter.
Enhedspatentet udstedes også centralt af Den Europæiske Patentmyndighed (EPO), men adskiller sig fra det nuværende europæiske patent ved, at det har samlet retsvirkning i alle de europæiske lande, der er med i enhedspatentsamarbejdet på det tidspunkt, hvor patentet bliver udstedt.
UP er et tilbud, der vil eksistere sideløbende med det nuværende europæiske patent, og kan være en fordelagtig mulighed for patentansøgere, afhængigt af ansøgernes behov og ønsker.
Selve sagsbehandlingen ved EPO frem mod godkendelse af patentet ændres ikke, men når den europæiske patentansøgning er godkendt, skal patentansøgeren tage stilling til, hvorvidt patentet skal være i form af et traditionelt europæisk patent, et UP eller begge dele (Såfremt patentet skal give beskyttelse i et eller flere af de EPO-medlemslande, der ikke er en del af UP-aftalen).
Enhedspatentdomstolen (UPC)
I relation til patentkrænkelse og gyldighed behandles sager vedrørende europæiske patenter med de nuværende regler særskilt ved de nationale domstole i hvert enkelt europæisk land. Enhedspatentdomstolen (UPC) er én ny domstol, hvor spørgsmål som gyldighed og krænkelse afgøres for samtlige af de lande, hvor domstolen har kompetence (se ovenfor).
UPC er sat i verden for at kunne træffe afgørelse ift. UP’er, men vil som udgangspunkt også skulle træffe afgørelse ift. traditionelle nationale validerede europæiske patenter.
For eksisterende europæiske patenter vil det dog være muligt i en overgangsperiode på 7 år at anmode om, at det europæiske patent undtages (”Opt-Out”) behandling under UPC og derved forbliver i det eksisterende nationale domstolssystem. Efter en ”Opt-Out” skal patenttvister således afgøres ved de enkelte nationale domstole.
Efter udløbet af overgangsperioden på 7 år forventes det, at UPC vil få eksklusiv jurisdiktion over alle europæiske patenter, der ikke inden da er blevet ”Opted-Out”. Et europæisk patent vil kunne ”Optes-Out” 3-4 måneder inden UPC’s ikrafttrædelse og 7 år frem, men dette er kun muligt, såfremt der ikke på det tidspunkt, hvor man søger om at ”Opte-Out”, allerede er (eller har været) en verserende tvist vedrørende det europæiske patent ved UPC. Det er derfor vigtigt i god tid, inden UPC træder i kraft, at tage stilling til, hvorvidt nuværende europæiske patenter ønskes håndteret af UPC eller ej (”Opt-Out”).
Fordele og ulemper
Årsafgifterne for et UP håndteres af én enkelt myndighed og svarer omtrent til summen af de nuværende årsafgifter for Tyskland, Holland, Frankrig og Storbritannien. Årsafgifterne for et UP kan derfor være billigere end de samlede årsafgifter for et traditionelt europæisk patent, afhængigt af hvor mange lande der ønskes patentbeskyttelse for. Det vil til gengæld ikke være muligt at reducere omkostningerne til årsafgifter ved at skære ned på antallet af lande for et UP, hvilket er en mulighed i forbindelse med den nationale validering af de traditionelle europæiske patenter.
Patenttvister ved UPC forventes at blive afgjort inden for et år. I givet fald bliver patenter, der er underlagt UPC, relativt hurtige at håndhæve, sammenlignet med de nuværende tidshorisonter for håndhævelse ved i hvert fald visse nationale domstole. Sagerne behandles ydermere kun ved én domstol, og resultatet vil være gældende i samtlige UP-medlemslande, i stedet for som for de nuværende europæiske patenter kun i de enkelte europæiske lande, hvor sagerne føres. Til en start vil UPC-systemet være nyt og uprøvet, hvilket kan påvirke mulighederne for, hvor nøjagtigt det er muligt at forudsige sagernes udfald i de første år.
Hvad så nu?
Hvorvidt UP bør vælges eller fravælges, afhænger af den enkelte virksomheds forretningsstrategi. Ligeledes skal der i lyset af ovenstående tages stilling til, om et eller flere af virksomhedens eksisterende europæiske patenter bør være underlagt Enhedspatentdomstolen (UPC) eller de nationale domstole (via Opt-Out-løsningen). Såfremt virksomheden kun har aktiviteter i et begrænset antal europæiske lande, er der næppe store økonomiske fordele ved at vælge et UP sammenlignet med et traditionelt europæisk patent. Tilsvarende kan der være grund til at lade eksisterende europæiske patenter være underlagt de nationale domstole som hidtil ved at ”Opte-Out”.
