Steen Wadskov-Hansen er udnævnt til fornem EU-post

12/12/2022

Carbfix

Steen Wadskov-Hansen, der er CEO og partner i Budde Schou, er netop blevet udnævnt til dommer i den Europæiske Fælles Patentdomstol.

Efter årelang forberedelse blev den Europæiske Fælles Patentdomstol i starten af 2022 en realitet. Den nye domstol er et forstærket samarbejde under EU, og i første omgang er i alt 17 lande medlem. Efter dannelsen startede en omfattende rekrutteringsproces, hvor blandt andet cirka 50 tekniske dommere skulle udpeges.

En af de nyudnævnte tekniske dommere er danske Steen Wadskov-Hansen, der er CEO og partner i Budde Schou. Han tiltræder positionen som teknisk dommer indenfor kemi og lægemidler.

– I mange år har patentrettigheder i EU-regi ikke været håndteret ensartet, og sætter man det lidt på spidsen, kan man sige, at der reelt ikke har eksisteret et fælles marked, da slagsmål om patenter har været afgjort forskelligt i de forskellige lande. Det har EU heldigvis gjort op med nu, og det er en rigtig positiv udvikling, der kommer mange virksomheder til gode, siger Steen Wadskov-Hansen og uddyber:

– Helt generelt kan man sige, at patentslagsmål er en dyr fornøjelse, hvis de skal føres separat i 20 lande. Det nye samarbejde gør det meget mere attraktivt for store som små virksomheder at enten håndhæve egne eller få ugyldiggjort andres patenter, da det afklares et sted. Så den Europæiske Fælles Patentdomstol vil uden tvivl være godt kommercielt og konkurrencemæssigt for mange.

Personlige mærkesager
Frem mod tiltrædelsen har Steen Wadskov-Hansen allerede defineret nogle områder, som han vil have særligt fokus på.

– Jeg går ydmygt til arbejdet, men en ting er sikkert: Jeg vil arbejde hårdt for at sikre en høj kvalitet i arbejdet, så folk altid kan have tillid til vores afgørelser. Derudover vil jeg gerne rette endnu mere fokus på, hvordan patentrettigheder nødvendigvis skal interagere med øvrige kommercielle rammevilkår og det enkelte individs liv, samt hvordan patentretligheder spiller ind i forhold til samfundet og det enkelte individ i relation til eksempelvis tilgangen til nye lægemidler, fortæller Steen Wadskov-Hansen.

Seneste nyt

Promovec A/S

Promovec A/S

Promovec A/S er en dansk virksomhed, der specialiserer sig i udvikling og fremstilling af bæredygtige løsninger til...

læs mere
Danish Agro

Danish Agro

Danish Agro-koncernen, der blev etableret i 1901, er en stor international aktør inden for landbrug med hovedfokus på at...

læs mere
DANISENSE

DANISENSE

Danisense er en dansk virksomhed grundlagt i 2012, der specialiserer sig i udvikling og produktion af...

læs mere