Intens patentstrategi spotter huller i verdensmarkedet for dansk aromavirksomhed

30/10/2023

Budde Schou

Danske EvodiaBio har udviklet en intens patentstrategi, som hjælper dem til at adskille sig fra større konkurrenter på verdensmarkedet. Fremgangsmåden mener vi hos Budde Schou, er meget interessant for andre virksomheder.

Den danske aroma- og biotekvirksomhed EvodiaBio har et strategisk mål om at være global spiller inden for innovativ aromaudvikling til fødevareindustrien. Patenter er en nøglefaktor i den ambition, og gennem en patentbeskyttet fermenteringsproces har virksomheden udviklet en effektiv metode til at producere aromaer til alkoholfri øl.

Nu løfter EvodiaBios direktør, Camilla Fenneberg, sløret for, hvordan virksomhedens helt særlige patentstrategi hjælper dem til løbende at have en høj innovationsgrad og dermed være på forkant med nye behov, som opstår på det globale fødevaremarked.

– Vi kører hver eneste dag med global overvågning af patentansøgninger indenfor vores område. På den måde får vi en værdifuld og ekstrem forretningskritisk indsigt i vores konkurrenters aktiviteter samt kundernes fremtidige behov og købspræferencer. Overvågningen er en investering i vores virksomheds fremtid. Det hjælper os med at beskytte vores nuværende patenter samt sikrer, at vi hurtigere kan identificere muligheder, trusler og trends i markedet, så vi hele tiden er et skridt foran, siger Camilla Fenneberg og uddyber:

– At fremstille nye aromastoffer er en lang proces, og derfor er tiden en vigtig faktor i vores udviklingsarbejde. Vores global overvågning giver os et massivt forspring, så vi kan påbegynde udviklingsarbejdet nærmest inden de nye behov udmønter sig i ændrede købspræferencer.

Gylden mulighed for Danmark
Tendensen bestemt ikke ukendt, og mange danske virksomheder kan drage stor fordel af EvodiaBios fremgangsmåde.

– Der er ingen tvivl om, at det vil gavne rigtig mange virksomheder med innovation på den strategiske agenda, hvis de løfter blikket og ser nærmere på, hvad der rører sig i forhold til nye patentansøgninger. Det gælder faktisk også, selvom de ikke selv arbejder med aktive patenter. At screene markedet og holde tættere øje med, hvad konkurrenterne gør, kan næsten kun være en fordel, og dem, der ikke gør det, sakker bagud, fortæller COO i Budde Schou, Henriette Damsgaard.


Billedet er genereret ved hjælp af AI

 

Seneste nyt

Danish Agro

Danish Agro

Danish Agro-koncernen, der blev etableret i 1901, er en stor international aktør inden for landbrug med hovedfokus på at...

læs mere
DANISENSE

DANISENSE

Danisense er en dansk virksomhed grundlagt i 2012, der specialiserer sig i udvikling og produktion af...

læs mere
DAN DRYER

DAN DRYER

DAN DRYER har siden sin grundlæggelse markeret sig ved at integrere sit viking-logo som en central del af virksomhedens...

læs mere