Naiv tilgang til kvanteteknologi kan sende Danmark agterud i globalt kapløb

26/03/2024

Budde Schou

Af Louise Floor Frellsen, ph.d. og European Patent Attorney hos Budde Schou.

Med åbning af NATOs nye kvanteteknologiske center i København sidste år har Danmark fået en central rolle i kampen for at holde forsvarsalliancen på forkant af den teknologiske udvikling. Det nye center er en klar indikation på, at vi i Danmark er blandt verdens førende inden for kvanteteknologi. Spørgsmålet er nu, om vi passer godt nok på de særlige teknologier, der udvikles her i landet?

Kvanteteknologi er en bred betegnelse for nye teknologier, der anvender kvantemekanikkens love til at udføre opgaver og løse problemer, der ikke kan håndteres af klassiske systemer, for eksempel fordi de er for beregningstunge til normale computere, eller fordi de skal måle signaler, der er for svage til at kunne detekteres på anden vis. At vi her i landet er langt fremme på de kvanteteknologiske områder, understøttes af en rapport fra Erhvervsstyrelsen, hvori der står: Der er en række områder, hvor danske virksomheder udnytter teknologien og er blandt de dygtigste i verden inden for deres felt.

Teknologierne kan kopieres
Kvantemekanikken har en åndelig tilknytning til Danmark gennem københavnerfortolkning, og siden er det blevet allemandseje gennem bl.a. lasere og halvlederteknologi – og der er mange flere milepæle forude. Mange af landvindingerne vil være baseret på kvantecomputeren, som snart vil ændre områder som cybersikkerhed, GPS-industrien og simulering med relevans for eksempel i medicinalindustrien.

De kvanteteknologiske opfindelser er vigtige for Danmark. Det gælder blandt andet i forhold til udvikling af ny teknologi, der udgør en konkurrenceparameter for os som land. Men kun hvis vi beskytter vores ret til de nye idéer.

Trods det højteknologiske indhold, er de udviklede teknologier i mange tilfælde nemmere at kopiere, end man tror. Sker det, risikerer vi at miste værdifuld viden, og at arbejdspladser forsvinder ud af landet. Rettidig og effektiv patentbeskyttelse er derfor essentiel, hvis ikke kinesiske eller amerikanske firmaer med store økonomiske ressourcer skal overtage eller efterligne dansk udviklede opfindelserne.

Globalt set er antallet af patentansøgningsfamilier inden for kvanteberegninger ifølge patentdatabasen Patbase steget fra 66 ansøgninger i 2013 til 3508 sidste år. I 2023 kom der suverænt flest ansøgninger fra USA og Kina, der til sammen stod for 1695 af ansøgningsfamilierne. Til sammenligning blev der fra danske virksomheder blot startet 14.

Danmark halter bagefter
Det danske ansøgertal er bekymrende, og det viser med stor tydelighed, at Danmark halter voldsomt bagefter, når det kommer til at beskytte egne udviklede kvanteteknologier.

En af forklaringerne skal findes i den danske forsker- og opfindertradition. Her har mange af aktørerne et overskyggende mål om at udgive forskningsmæssige resultater i eksempelvis tidsskrifter, så snart de foreligger. Følges den fremgangsmåde slavisk, er det for sent at søge om patent, for så er nyheden ude. Selvom det er prisværdigt at ville dele ny viden, kan det vise sig at være en bombe under dansk konkurrenceevne.

Man spænder som virksomhed decideret ben for sig selv, fordi man ikke kan søge patent, når resultaterne først er offentliggjort. Det er derfor vigtigt for fremtidens danske teknologier, at processen gribes anderledes an.

Vi skal handle nu
Patentbeskyttelse er afgørende for, at opfindelser kan udnyttes kommercielt – også når det kommer til kvanteteknologi. Det er derfor tvingendes nødvendigt, at vi tidligt – og løbende – i processen overvejer, hvornår det er tid til at beskytte det arbejde, man har lavet, før man så kan dele de ideer og fund, man har gjort.
Der synes at være en alarmerende grund til at handle nu, ellers ender vi med at opføre os bundnaivt og forære vores forskning til vores største konkurrenter – for vi kan være sikre på, de deler ikke deres nyeste viden med os.


Billedet er genereret ved hjælp af AI

 

Seneste nyt