IP i øjenhøjde – September er en måned i øllets navn

22/09/2022

September er en måned i øllets navn. Øllets Dag bliver altid afholdt første lørdag i september og faldt i år den 3. september. Men det er langt fra kun i september, at drikken er populær.

Det vides ikke præcis, hvornår øl er opfundet. De første tegn på øl er fra oldtidens Ægypten, og de første spor man har fundet i Danmark er fra Egtvedpigens grav fra omkring 1370 før vor tidsregning.

Så øl i sig selv er ikke nogen ny opfindelse og stammer fra længe før, der var nogen, der tænkte på patenter, varemærker eller nogen form for immaterialretligheder. Ølbrygning har dog igennem tiden gennemgået en stor udvikling med masser af opfindelser undervejs.

Traditionelt indeholder øl vand, humle, byg og gær – og hvert eneste af de elementer er så vigtige at mange har forsket og innoveret i produktionen af hver af dem. Og det er uden overhovedet at overveje brugen af yderligere smagsgivere.

Ser man efter i patentdatabaser er øl og ølbrygning en kolossal kategori i sig selv og søger man bredt indenfor alt der har med den slags at gøre, finder man over 20 000 ansøgningsfamilier.

I Danmark har vi en stolt tradition for udvikling af øl med alt fra bryggemetoder til opbevaring. J. C. Jacobsen, der grundlagde Carlsberg tog dog ikke patent i 1875, da det lykkedes virksomhedens chefingeniør at rendyrke den ølgær, der har gjort den moderne pilsner mulig. Det første patent indleveret af Carlsberg Bryggerierne er først fra 1928, men siden da er de kommet godt efter det, og Carlsberg står nu for omkring 150 patentfamilier. Tuborg laver også masser af øl, men gør sig ikke helt så meget i patenter og har 25 patentfamilier.

Gær har alle dage spillet en central rolle for øl, men hvor man startede med at se på, hvordan man bedst fik gæret til at gærde, bliver der nu forsket og udviklet indenfor at kunne lave øl med den vellidte smag, uden de høje alkoholprocenter ved at få gæret til at holde igen eller tilføje smagen uden at få processen med.

Gær og bryggeprocesser handler i høj grad om kemi, men både brygning og det at få øllet ud til forbrugerne kræver også alskens maskiner, metoder og fysiske komponenter fra gæringstanke, over automatisk tapning på flaske til manuelle fustageanlæg.

En gammeldags øltønde er et let genkendeligt symbol på øl. Det var sådan man før i tiden fik transporteret det rundt fra bryggeri til beværtning, og derfor fra den slags tønder man nød øllet. Når der skulle tappes, anstak beværtningen tønden med en taphane, og derudover blev der lavet et hul, hvor luften kunne slippe ind i toppen. Det var ikke noget problem, når der var god omsætning i øllet, men til tapning over længere tid er det et problem for holdbarheden af øl, at væsken bliver iltet.

Sidenhen kom håndsvingspumper til, der kunne bruge tryk til at få øllet transporteret ud af tønden, for eksempel fra et kælderrum og op til en hane i baren. Men de brugte stadig luft til at flytte øllet med.

Den moderne fustage udnytter også et pumpesystem, men har fordelen af at bruge CO2 både til at få bobler i øllen og til at holde ilten væk, så øllet kan holde sig længere. Med sådan et system kan man vende øltønden på hovedet. Et rør løber fra toppen og ned i bunden og ved at tilføre CO2 i toppen henover væskespejlet, bliver øllet mast op igennem røret. På den måde behøver man ikke at lukke ilt ind og øllet bliver hverken surt eller fladt.

Hvem der er opfinderen af den moderne fustage kan ikke siges med sikkerhed, for den udnytter koncepter om pumpning og køling fra de tidligere systemer og kulsyre som blev alment tilgængelig sammen med muliggørelsen af kunstig karbonering i 1936.

Et eksempel på et af de mange patent fra den tid er US2028553A Dispensing apparatus, som Harry R. Lubin indleverede i 1934.

Selvom man kan få øl på flaske eller på dåse, er der vist stadig mange, der synes, det er noget helt særligt at få den tappe fra en fustage.

Selvom ølbrygning er en ældgammel industri, er der ikke noget, der tyder på, at den er ved at tabe farten. Før i tiden gik udviklingen langsommere, og nogle gange blev god brygning tilskrevet, om man brugte den rigtige ske eller rørte det rigtige antal gang med eller mod uret i sit bryggekar. Nu hvor man går meget mere videnskabeligt til værks og konkurrencen er både hård og international, er det helt essentielt for at beskytte sin innovation med patenter og sit brand med varemærker, hvis man skal gøre sig gældende på ølmarkedet.

Seneste nyt

Cambi

Cambi

Cambi er en verdensledende leverandør af teknologi og løsninger til mellemstore og store biogasanlæg. I mere end tre årtier...

læs mere