Status for EU patentet og den fælles EU patentdomstol

Status for EU patentet og den fælles EU patentdomstol

 

Hvad er status på EU patentet (European Patent with Unitary Effect, EPUE, eller blot Unitary Patent) og den fælles EU Patentdomstol (Unified Patent Court, UPC)?

Aftalerne om EU patentet og den fælles EU patentdomstol skulle være trådt i kraft i 2017, men der har været sten på vejen, og der er endnu ikke nogen sikker dato for, hvornår aftalerne kan træde i kraft.

Optimisterne forventer, at aftalerne om EU patentet og domstolen kan træde i kraft i løbet af 2021.

Pessimisterne tvivler på, om aftalerne, især aftalen om den fælles EU patentdomstol i sin nuværende form, nogensinde kommer til at træde i kraft pga. Brexit og udfaldet af en klagesag 2 BvR 739/17 ved den tyske forfatningsdomstol over ratificeringsprocessen i Bundestag. Klagesagen er afgjort af den tyske forfatningsdomstol og offentliggjort den 20. marts 2020. Udfaldet var, at klageren fik medhold i, at afstemningen om ratificeringsprocessen var ugyldig, da det flertal, der var nødvendig for vedtagelsen i Bundestag, ikke var tilstede ved afstemningen. Derfor kan Tyskland ikke ratificere aftalen, før der er gennemført en ny afstemning i Bundestag med det nødvendige flertal.

For at aftalen om den fælles EU patentdomstol kan træde i kraft, skal Tyskland ratificere aftalen. De andre store patentlande inden for EU – Frankrig, Holland, Italien og Storbritannien – har ratificeret aftalen. Et væsentligt punkt i aftalen er dog, at 13 lande skal ratificere aftalen, herunder Frankrig, Storbritannien og Tyskland, for at aftalen kan træde i kraft. På grund af klagesagen, der har verseret ved den tyske forfatningsdomstol, har Tyskland indtil videre ikke ratificeret.

En del af aftalen er også, at hvert af de store lande Frankrig, Storbritannien og Tyskland skal huse en afdeling af patentdomstolen. I Storbritannien (London) skal afdelingen, der behandler sager vedrørende medicin, kemi og metallurgi have sæde. I Tyskland (München) skal afdelingen, der behandler sager vedrørende mekanik, belysning, opvarmning, våben og sprængning have sæde, mens afdelingen i Frankrig (Paris) skal behandle de resterende sager, herunder bygge- og anlægsteknik.

Hvad er udfordringerne for aftalen om den fælles EU patentdomstol lige nu?

Lige nu er Storbritanniens udtræden af EU den 31. januar 2020 og ovennævnte afgørelse ved den tyske forfatningsdomstol det, der sår tvivl om aftalens ikrafttræden.

Storbritannien har ratificeret aftalen og i første omgang tilkendegivet, at landet gerne ville vedblive med at være en del af ordningen, og så længe overgangsordningen for Storbritanniens efter landets udtræden af EU den 31. januar 2020 løber (det gør den indtil videre frem til 31. december 2020), og hvor Storbritannien stadig er omfattet af EU’s regler, er der ingen problemer i det. Efterfølgende har den britiske regering under Boris Johnson dog meldt ud, at man ikke ønsker at deltage i ordningen, da Storbritannien så indenfor patentområdet skal underkaste sig EU’s regler og afgørelser fra EU domstolen, som ifølge aftalen om den fælles EU patentdomstol har det sidste ord at skulle have sagt.

Denne udvikling betyder, at de tilbageværende EU medlemslande i ordningen nu skal finde en løsning uden Storbritanniens deltagelse og en ny placering af den del af domstolen, der skulle have sæde i London. Italien og Holland har budt ind på at overtage denne del af domstolen. Der er også rejst spørgsmål om det overhovedet giver mening at have en fælles Europæisk patentdomstol uden Storbritanniens deltagelse – Det vil sige, at der lagt op til diskussion om, hvor domstolens ene sæde geografisk skal placeres, og om ordningen giver mening uden Storbritanniens deltagelse – det er formentlig en diskussion, der kan komme til at tage tid!

Hvis optimisterne skal få ret, skal følgende være opfyldt i løbet af 2020:

Der skal findes en løsning på, hvordan situationen omkring Storbritanniens udtræden kan håndteres, herunder placering af den del af domstolen, der skulle have haft sæde i London.

Udover at der skal findes en løsning omkring Brexit, skal den tyske Bundestag foretage en ny afstemning, hvor det fornødne flertal er til stede, og Tyskland skal ratificere aftalen. Den tyske regering har foreløbig stillet sig velvillig over for dette, men ikke alle partier i Bundestag er enige.

I den seneste udvikling (juni 2020) forlyder det, at den tyske regering har reageret hurtigt på afgørelsen fra forfatningsdomstolen og er ved at have et nyt forslag til afstemning om ratificering klar og har en forventning om, at Tyskland kan nå at ratificere aftalen i år. Den tyske justitsminister og minister for forbrugerbeskyttelse Christine Lambrecht har udtalt, at den tyske regering ønsker, at der bliver stillet et enhedspatent og en fælles patentdomstol til rådighed for den Europæiske industri uanset, om Storbritannien deltager eller ej. Med hensyn til den britiske del af domstolen overvejer man som en midlertidig løsning at dele opgaverne mellem domstolene i München og Paris, indtil der findes en permanent løsning. Så hvis det lykkes for den tyske regering at ratificere aftalen i år, er det faktisk ikke et helt umuligt scenarie, at optimisterne kan få ret, og at aftalerne om EU patentet og den fælles EU patentdomstol kan træde i kraft i 2021.

Dog må det siges, at det ikke umiddelbart virker sandsynligt, at man får løst problemerne omkring Storbritannien og Brexit i løbet af de måneder, der er tilbage af 2020, og sandsynligheden for at Tyskland når at gennemføre en ny afstemning i 2020, og at landet kan nå at ratificere aftalen i 2020, er måske heller ikke så stor, da der er modstand mod det blandt flere partier i Bundestag. Så det mest sandsynlige scenarie er nok, at det kommer til at tage flere år, før vi ser en fælles EU patentdomstol i funktion.

Kortfattet kan man sige, at Storbritannien ikke vil komme til at afgøre den fælles EU patentdomstols skæbne. Det vil til gengæld Tyskland, der er Europas største marked. Hvis det ender med, at Tyskland ikke kan ratificere, må man konkludere, at aftalen er stendød, da aftalen så ikke kan træde i kraft, og det vil heller ikke give megen mening med en fælles EU patentdomstol uden deltagelse af Tyskland.

Det skal bemærkes, som en lille krølle på sagen, at der udover ovennævnte klagesag, som nu er afgjort, også verserer fem andre klagesager, 2 BvR 2480/10, 2 BvR 421/13, 2 BvR 756/16, 2 BvR 786/16, 2 BvR 561/18 ved den tyske forfatningsdomstol. Disse sager vedrører ikke direkte EU patentet eller den fælles EU patentdomstol, men derimod den Europæiske Patent Konvention (regelsættet der fastlægger behandlingen af europæiske patenter og patentansøgninger) og især ankeinstansen (Board of Appeal). Hvis klagerne får medhold i disse sager, og afgørelserne fastslår, at den Europæiske Patent Konvention indeholder artikler eller regler, der er i strid med den tyske forfatning (hvilket også kan betyde, at de er i strid med EU lovgivning) kan det i sidste ende føre til, at konventionen eller dele af den skal revideres og genforhandles. Hvis det går så galt, kan det naturligvis få indflydelse på EU patentet og den fælles EU patentdomstol og det europæiske patentsystem i det hele taget.

 

 

 

Contact

Interesseret i at høre nærmere?

Skriv hvad du har på hjertet og fortæl os, hvornår du har tid til at tale.
— Så ringer en af vores specialister dig op.

Skriv til os